fbpx
Mobile Menu Icon

Tema-formiddag: Flyt i nybygget gårdhavehus

7. oktober 2016

Nu går byggeriet af gårdhavehusene i gang og de første er allerede solgt. Gik I glip af den sidste tema-dag om gårdhavehusene, så har I chancen nu. Vi afholder tema-formiddag om jura, økonomi, byggeri, bæredygtighed og fællesskab i Nicolines Have.

Kom til tema-formiddag om gårdhavehusene

søndag d. 30. oktober kl. 11 – 12.30
i Nicolinelunds fælleshus på Stolpegaard
Stevnsvej 101, 4600 Køge

Derfor er tema-formiddagen en god idé
Vi ved, at vejen fra overvejelse til beslutning kan være lang, fordi der opstår mange spørgsmål undervejs. Hvis I deltager i tema-formiddagen, bliver I inspireret til bedre at kunne træffe beslutningen om, hvorvidt et gårdhavehus i Nicolines Have er noget for jer eller ej.

Begrænset antal pladser
Vi serverer naturligvis hjemmebagt æblekage, kaffe, the og øko-æblemost.
Da pladserne er begrænsede, er dagen forbeholdt gæster, der ikke tidligere har deltaget på vore tema-dage.

Tilmelding sker efter ”først til mølle” princippet. Tilmeld via den grønne knap eller ved at ringe til Matias (3142 7840) fra danbolig/Køge.

Råd og vejledning fra dygtige folk
På tema-formiddagen vil I møde en række eksperter, der vil belyse vigtige områder, I skal være opmærksomme på, når I overvejer at købe et gårdhavehus i Nicolines Have:

  • Hvad skal I være opmærksomme på ved køb af en bolig, der sælges som projektsalg?
  • Hvordan får I bedst solgt jeres nuværende bolig?
  • Finansiering – tryghed i økonomien, og hvilke besparelser opnår I ved projektkøb?
  • Hvilken slags inventar og materialer kan man vælge, og hvordan foregår det?

Derudover vil I naturligvis høre historien om Nicolinelund og om ideen bag Nicolines Have. Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål til dagens oplægsholdere:

  • Søren Lauritsen, ejendomsmægler og ejer af danbolig/Køge.
  • Svend-Aage Dreist Hansen, advokat (H), partner, DreistStorgaard Advokater A/S
  • Nicholaj Frimann, filialdirektør, Sparekassen Sjælland, Køge.
  • Martin Rene Petersen, ejer af Brdr. Petersen AS, som opfører gårdhavehusene.
  • Käte Magdalene Gjørup og Anker Nielsen, ejere af Nicolinelund.

Oplev det nye kvarter i Nicolinelund
Når tema-formiddagen er ved at være til ende omkring kl. 12.30, går vi en tur ud i udstykningen, hvor de første naboer allerede er flyttet ind, og hvor de hyggelige, snoede veje samt det nye rekreative område med søen tager mere og mere form. Hvis vejret er til det, kan I afslutte dagen med en tur ned forbi Nicolinelunds fælles private strand.

Vi håber at se jer til en både interessant og hyggelig dag

Mange hilsner
Käte & Anker

Få mere at vide
Skriv eller ring til Søren Lauritsen, Nybolig. Telefon 61 20 00 23.
TILMELD NYHEDSBREV
Vær blandt de første, der får besked om åbning af nye etaper og events i Nicolinelund.
Besøg os
Tæt på naturen, havet og byen
NATURENS STØRSTE STEMME ER MED OS
Gårdhavehuse for de modne
Presse
"Nybyggeri med naturen som deltager"
Se indslag, hvor Nicolinelunds ejere, Käte M. Gjørup og Anker Nielsen fortæller om deres visioner for Nicolinelund.
"På Stevns bygges både for mennesker og dyr"
Ægtepar vil genskabe natur og give plads til trækfugle, sommerfugle, salamandere og oprindelige plantearter, når de udstykker marken omkring deres gård i Strøby Egede. Alma på 4 år fra Nørrebro er helt med på ideen.
I samarbejde med
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles ikke med tredjepart
Tilmeld nyhedsbrev
Vær blandt de første, der får besked om åbning af nye etaper og events i Nicolinelund.