Den Store Æbledag 2017
Igen i år afholder familierne i Nicolinelund Den Store Æbledag – en skøn og traditionsrig dag, hvor også gode venner af Nicolinelund er velkommen.
Æbledagen finder sted i fælleshuset Stolpegaard, Stevnsvej 101, 4600 Køge:
LØRDAG D. 7. OKTOBER KL. 12 – 15
For både børn og voksne
Lisbet fra Pometet vil fortælle de spændende historier, der ligger bag æblesorterne i Nicolinelund, og hun vil også kunne svare på praktiske spørgsmål omkring dyrkning og beskæring. Hun medbringer interessante æblesorter, vi kan smage.
For at mosten ikke skal mangle, kommer Karin Sloth fra Snoremark forbi med økologisk gourmet most og sin prisvindende mjød samt med en masse viden om, hvad der skal til for at producere disse lækkerier. Naturligvis er der smagsprøver.
For børn og barnlige sjæle er der masser af sjov og æblehygge.
Vel mødt til en dejlig familiedag.