fbpx
Mobile Menu Icon

Dobbelthuse

DOBBELTHUSE

Visualisering af et Marens Gårdhavehus – ændringer forbeholdes.

Vi har 22 arkitekttegnede nybyg dobbelthuse i klassisk byggestil på vej i Marens Minde. Dobbelthusene udbydes til salg i to etaper og i to forskellige arkitektoniske varianter:

  • Etape 3.1.3 a: 12 dobbelthuse opført som Marens Gårdhavehuse.
    • Etape 3.2.3 b: 10 dobbelthuse opført som Marens Længehuse.

Salget starter i sommeren 2023. Følg med på vores nyhedsbrev

Marens Gårdhavehuse

Gårdhavehusene opføres som 12 dobbelthuse i ét plan og er som skabt til enlige og modne par, som er naturinteresserede og gerne vil bo godt tæt på natur og dyreliv.

Med et boligareal på ca. 120 m2 fordelt på stueetage med åbent køkken, stor sydvendt stue, to skønne værelser, bryggers, bad og gæstetoilet samt sydvendt have, er Marens Gårdhavehuse ideelle for jer, der gerne vil bo godt, og som ønsker en lille, naturvenlig have.

Husene ligger flot med små forhaver med morgensol og skønne haver mod syd. Husene har nem adgang fra Marens Minde Vej til fælles p-plads, hvor der også er klargjort til el-ladestander.

Husene er på ca. 120 m2, dertil et mindre sammenbygget redskabsskur. Grundene varierer i størrelsen og ligger fra ca. 360 m2 op til ca. 500 m2, dog med forbehold for justeringer.

Priserne varierer efter beliggenhed og grundstørrelse. For mere information kontakt Søren Lauritsen fra Nybolig Køge

Marens Længehuse

Marens Længehuse får en skøn og ganske unik placering i ly af det gamle, fredede markdige med unik beplantning, bl.a. vrietorn, tjørnetræer, slåen og egetræer. Digets vegetation tiltrækker et væld af fugle, vilde bier og andre insekter, og er også skjul for harer, pindsvin, egern og mange andre smådyr. Diget er fredet og har stor historisk og landskabelig værdi, ligesom det får afgørende betydning for den samlede biodiversitet i Nicolinelund.

Længehusene opføres som 10 dobbelthuse i ét plan med et boligareal på ca. 125 m2, med forbehold for ændringer. Marens Længehuse er ideelle for det modne par, som er naturinteresseret og gerne vil bo godt med natur og dyreliv uden for køkkenvinduet, og som ønsker en lille, naturvenlig have.

Husene ligger flot med små forhaver med morgensol og skønne haver mod syd samt med et mindre redskabsskur. Husene har nem adgang til fælles p-plads, hvor der også er klargjort til el-ladestander. En hyggelig privat natursti langs det fredede dige forbinder husene.

Grundene varierer i størrelsen og ligger fra ca. 300 m2 til op til godt 400 m2, dog med forbehold for justeringer.

Priserne varierer efter beliggenhed og grundstørrelse. Mere information følger snarest på siden hér og på vores nyhedsbrev.

Smutstier og samlingssteder

Vi anlægger hyggelige smutstier, som giver nem adgang til Marens gadekær, til Fælleshuset Stolpegaard, og til den store vilde eng med Havstien, som fører til Nicolines Strandhave.

Husene ligger fredeligt og roligt ud til lukket vej og kommende cykel-/gangsti, samt med bekvem adgang til stisystemer, der leder til indkøb, skole, daginstitutioner og motionsfaciliteter. Derudover er alle Længehuse forbundet med en privat sti til fællesparkering og fælles affaldsplads.

Bliv inviteret til informationsmøde

Første etape omfatter de 12 Marens Gårdhavehuse – vi indkalder alle på venteliste til informationsmøde, og derefter åbner vi for bestillinger. Efterspørgslen efter de hyggelige gårdhavehuse er meget stor, så vi anbefaler, at du skriver dig på ventelisten.

Skøn, klassisk arkitektur

Marens Gårdhavehuse og Længehuse opføres med flotte klassiske detaljer, inspireret af den charmerende Stolpegaard, som bliver fælleshus for naboerne i Marens Minde. Boligerne får højt til loftet, smukke store vinduespartier og sydvendte facader, der giver masser af lysindfald.

Alle huse anlægges med en mindre, naturvenlig have med terrasse, artsrig plæne og et lille redskabsskur.

En smuk bøgehæk afgrænser haverne ud mod de skønne, naturprægede haveudlæg langs vejene, der står med træer, buske og vilde blomster. Mange af husene har særlig beliggenhed langs det fredede dige, hvor dyr, fugle og insekter har deres bolig.

Området har fælles parkering med plads til delebil – en af flere fællesskabsordninger i Nicolinelund.

Alle nyindflyttere i dobbelthusene får et hjemmehørende træ til haven i indflytningsgave.

Interiør-eksempler på Gårdhavehuse:

 

Få mere at vide
Skriv eller ring til Søren Lauritsen, Nybolig. Telefon 61 20 00 23.
TILMELD NYHEDSBREV
Vær blandt de første, der får besked om åbning af nye etaper og events i Nicolinelund.
Besøg os
Tæt på naturen, havet og byen
NATURENS STØRSTE STEMME ER MED OS
Gårdhavehuse for de naturglade på 55+
Presse
"Nybyggeri med naturen som deltager"
Se indslag, hvor Nicolinelunds ejere, Käte M. Gjørup og Anker Nielsen fortæller om deres visioner for Nicolinelund.
"På Stevns bygges både for mennesker og dyr"
Ægtepar vil genskabe natur og give plads til trækfugle, sommerfugle, salamandere og oprindelige plantearter, når de udstykker marken omkring deres gård i Strøby Egede. Alma på 4 år fra Nørrebro er helt med på ideen.
I samarbejde med
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles ikke med tredjepart
Tilmeld nyhedsbrev
Vær blandt de første, der får besked om åbning af nye etaper og events i Nicolinelund.