fbpx
Mobile Menu Icon

Lagt op til diskussion over hækken

DAGBLADET, MANDAG D. 5. NOVEMBER 2018
Af Erik Nielsen

NABOENS HAVE: Er din nabo blot en doven haveejer, går de efter biodiver­sitet – eller er det en kombination? Danmarks Natur­fredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag initiativet: Giftfri Have. Søndag besøgte de Nicoli­nelund i Strøby Ege­de, hvor ejerne har en målsætning om at bidrage med 340 giftfrie haver.

STRØBY EGEDE: Det er ikke lige årstiden, hvor man ser haveejere gå til den med hakkejern, græsslåmaski­ne og / eller giftsprøjten på sin parcel. Det var måske derfor, at over 50 haveejere søndag havde taget imod et tilbud om at komme til et ar­rangement, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Landsforeningen Praktisk Økologi, der sam­men står bag organisatio­nen: Giftfri Haver, havde planlagt i fællesskab med ejerne af udstykningen Ni­colinelund ved Stolpegaard.

Arrangementet foregik in­dendørs i Nicolinelunds fæl­leshus og havde til formål at motivere flere haveejere til simpelthen at droppe både hakkejernet, græsslåma­skinen samt giftsprøjten for i stedet at fremme biodiver­sitet.

Biodiversitet er et fagud­tryk, der har opnået udbredt anvendelse blandt biologer, miljøfolk, politikere og inte­resserede borgere over hele verden de senere årtier. Det er faldet sammen med den øgede bekymring i løbet af det 20. århundrede over, at arter uddør, og det betyder egentlig bare »variationen i den levende natur«.

Således sagde Michael Løvendal Kruse, der er for­mand for DN Stevns, i sin velkomst til de mange frem­mødte:

FN’s målsætning
– Klima er det helt store emne i disse år med FN’s 17 verdensmål, som 196 lande har underskrevet og forplig­tiget sig til. Men i min optik er biodiversitet et endnu større problem end klimaet. Og når vi lægger alle area­ler af vores haver sammen, så kunne der skabes langt mere biodiversitet i Dan­mark, og vi kan dermed alle sammen være med til at gøre en forskel ved at gøre vores haver mere »vilde«, sagde Michael Kruse, inden han gav ordet til Gitte Holm­strup fra Giftfri Haver.

Hun kom ind på, at de se­neste tal fra 2016 viser, at der blev solgt 20 tons gift mod ukrudt og skadedyr til brug i de danske haver.

– Med initiativet: Giftfri Have vil vi hjælpe haveejere med at droppe giften i deres haver. Det gælder uanset, om man har en parcelhus­have, en kolonihave, en have ved sommerhuset på landet eller en gårdhave i byen. For gift er skadeligt for vores grundvand, miljø, dyr og sundhed uanset, hvor det bruges, sagde hun.

Derfor er foreningens mål, at der i 2020 er registreret 100.000 giftfrie haver i Dan­mark eller 5.700 hektar. Hvis en have i gennemsnit er på 570 kvadratmeter, så svarer det til, at man sammen kan sikre et sprøjtefrit areal på 10 kvadratmeter for hver dansker.

Aktuelt er der tilmeldt over 14.000 haver og næsten 3.000 hektar.

– De 20 tons gift, der bliver solgt til haveejere, er kun én procent af det samlede giftsalg herhjemme. Men vi må starte med os selv hver især og vise vejen, som Gitte Holmstrup udtrykte det.

Hvad siger naboen
At invitere »naturen« helt ind i sin have ved at droppe både gift, græsslåmaskine og hakkejern, er ikke nød­vendigvis noget, som din nabo synes er en god idé, når planter som mælkebøtter og skvalderkål begynder at brede sig ind over og under hækken via frø og rodnet.

– Her er det, at man må tage kampen op og overbevise dem om, at det faktisk er med vilje, at haven ser sådan ud – og ikke, fordi man er do­ven. Vi bliver nødt til at gøre op med vores egne vaner om at være »i kontrol«, men i stedet have mod til at natu­ren inden for i haven. Og det er bestemt ikke sikkert, at naboen deler opfattelsen af, at det er smukt, lød det fra Gitte Holmstrøm, inden hun gav ordet til én af dem, der rent faktisk har forvandlet sin have til et stykke jord med biodiversitet.

Signe Schrøder er for­mand for Landsforeningen Praktisk Økologi og bor med sin familien i Nordsjælland, hvor hun og hendes mand begge har fuldtidsarbejde. Derfor var hun heller ikke bleg for at kalde sig selv for »en doven« have-ejer, der dog må siges at bruge en stor del af sin fritid i sin 5000 kva­dratmeter store have.

Doven haveejer
– Jeg gør det ikke sværere for mig selv end nødvendigt. Jeg planter tæt i min køkkenha­ve og bruger eksempelvis det afklippede græs til at dække af med i mellemrum samtidig med, at det er med til at holde fugten i jorden, sagde hun og forklarede, hvordan alt i haven bliver genbrugt.

Signe Schrøder elsker også hvepse, da de spiser kållarver, og så har hun mo­skusænder til at hjælpe sig med at gøre bugt med snegle i køkkenhaven. Så introdu­cerede Signe Schrøder også begrebet: græsplæneørken kontra blomstereng – sat så­dan op, er der nok ikke stor tvivl om, hvad der er mest positivt ladet.

Michael Løvendal Kruse kunne supplere den del med en anekdote fra sin kone, der havde været på blomsterø­en: Madeira og gøre en unik opdagelse.

– Her kan man rent faktisk købe mælkebøtter i frøposer til at så i sin have. Så det er kun et spørgsmål om, hvor­dan man opfatter tingene. Er en mælkebøtte ukrudt el­ler en plante til staudebedet, spurgte han retorisk.

__________________

Tinglysning skal sikre bæredygtige boligejere

STRØBY EGEDE: Giftfri ha­ve-konceptet, som bidrager til biodiversiteten, er et ker­neområde i Nicolinelund. I alt vil Nicolinelund bidrage med 340 giftfrie haver, lyder målsætningen.

– Vi arbejder lige i øjeblik­ket med, at det skal være et tinglyst krav for at bosætte sig, at man vil skabe en have med biodiversitet. De fle­ste vil faktisk rigtigt gerne i gang med det, men de ved ikke, hvordan de skal gøre. Og det er netop derfor, at vi er med til at organisere så­dan et arrangement som dette her med DN Stevns og Landsforeningen Praktisk Økologi samt Giftfri Haver, siger Käte Gjørup, der er medejer af udstykningen Nicolinelund, da DAGBLA­DET spørger til, hvorfor de lægger lokaler til og invol­verer sig i netop denne type arrangement.

Det er altså ikke for at sæl­ge jordlodder for enhver pris – men sælge dem til kom­mende boligejere med de »rette idealer«, der kan pas­se ind i Nicolinelunds filoso­fi om bæredygtighed.

På sigt – når Nicolinelund er fuldt udbygget – vil den samlede udstykning i hele Nicolinelund på cirka 38 hektar være udlagt som giftfrit område. Heraf vil mere end 29 hektar udgøre biodiverse haver og fælles­arealer, som bidrager til at opfylde FN-målsætninger­ne om at øge biodiversiteten og sikre rent drikkevand.

– Målet er at vise, hvordan man i et villakvarter, ved at indtænke plads til naturen fra starten, kan skabe et vig­tigt bidrag til en bæredygtig udvikling, siger Käte Gjø­rup.

Naturen inviteres helt ind i området og skal give nære naturoplevelser helt op til køkkenvinduet.

Projektet står på fire ben.

Et af områderne er at give mere viden og skabe større indsigt, forståelse og inte­resse for bæredygtighed i forhold til natur og klima.

– Giftfri Have-eventen er således blot én af flere kom­mende aktiviteter, der skal hjælpe til større indsigt og praktiske vejledninger om, hvordan man selv kan gøre en forskel, forklarer Käte Gjørup.

Få mere at vide
Skriv eller ring til Søren Lauritsen, Nybolig. Telefon 61 20 00 23.
TILMELD NYHEDSBREV
Vær blandt de første, der får besked om åbning af nye etaper og events i Nicolinelund.
Besøg os
Tæt på naturen, havet og byen
NATURENS STØRSTE STEMME ER MED OS
Gårdhavehuse for de modne
Presse
"Nybyggeri med naturen som deltager"
Se indslag, hvor Nicolinelunds ejere, Käte M. Gjørup og Anker Nielsen fortæller om deres visioner for Nicolinelund.
"På Stevns bygges både for mennesker og dyr"
Ægtepar vil genskabe natur og give plads til trækfugle, sommerfugle, salamandere og oprindelige plantearter, når de udstykker marken omkring deres gård i Strøby Egede. Alma på 4 år fra Nørrebro er helt med på ideen.
I samarbejde med
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles ikke med tredjepart
Tilmeld nyhedsbrev
Vær blandt de første, der får besked om åbning af nye etaper og events i Nicolinelund.