Mobile Menu Icon

“Fed Beliggenhed”

Stine og Allan købte byggegrund nr. 37 i Nicolinelund for at bygge et lækkert knækhus på 155 m2 med overdækket terrasse til dem og deres to drenge, Villum og Osvald.

Stine er sygeplejerske og sundhedsplejerske, og Allan er tømrer. Familien byggede drømmehuset med et byggefirma, men Allan stod selv for en del af byggeriet inde i huset.

Stine er vokset op nord for København, mens Allan er fra Hobro. Parret flyttede sammen i 2006 og har siden da boet på Østerbro og i Emdrup.

”Vi var godt omkring i vores søgning efter ny bolig, men en dag stødte vi på en omtale af Nicolinelund på nettet. Egentlig havde vi ikke talt om at skulle bygge et nyt hus, men det gik op for os, at vi ville få temmelig meget for pengene ved at bygge nyt. Vi ville slippe for bøvl med alt det, der følger med et gammelt hus, og så kunne Allan jo bygge med”, fortæller Stine.

Allan og Stine besøgte Nicolinelund i slutningen af 2015 og igen i begyndelsen af 2016.

”Vi var omkring Nicolinelund et par gange i løbet af den vinter. Vi havde en meget god fornemmelse. Vi gik en tur ned ad stien til havet og mødte en ’eksil’-københavner i strandkanten, som havde boet i kvarteret i flere år, og som fortalte os, at der bor masser af børnefamilier fra København i området”.

Denne samtale var måske ikke udslagsgivende, men den bekræftede Stine og Allan i, at det måske ville give god mening at slå sig ned i Nicolinelund med et helt nyt hus midt i naturen og tæt på havet.

Det havde også indflydelse på Stine og Allans beslutning, at Nicolinelund ligger så tæt på Køge. Muligheden for at gå en tur i gågaden eller få en kop kaffe på en cafe betyder naturligvis noget, når man er vant til at have København helt tæt på.

”Vi har selvfølgelig tænkt os godt om, men vi var ikke bange for at flytte ud af København. Nicolinelund har fed beliggenhed: Vi er tæt på byen, der er gode daginstitutioner og skoler, god infrastruktur med hurtigtog til København fra 2018, og samtidig ligger havet helt tæt på”.

Få mere at vide
Skriv eller ring til Søren Lauritsen, danbolig Køge. Telefon 61 20 00 23.
TILMELD NYHEDSBREV
Vær blandt de første, der får besked om åbning af nye etaper og events i Nicolinelund.
Besøg os
Tæt på naturen, havet og byen
VI MARKERER UNIKT SAMARBEJDE
22 boliger på vej til de modne
I samarbejde med
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles ikke med tredjepart
Tilmeld nyhedsbrev
Vær blandt de første, der får besked om åbning af nye etaper og events i Nicolinelund.