Nabomøde 10. april 2016
Kære naboer i Nicolinelund,
Vi vil gerne invitere jer alle til nabomøde i Nicolinelund
Søndag d. 10. april 2016 kl. 11 – 13
i Nicolinelunds fælleshus, Stevnsvej 101.
Vi inviterer til dette arrangement for, at I som grundejere og nybyggere og vi som udstykkere kan udveksle vigtige informationer. Jo mere vi deler viden og erfaringer om det at etablere sig i Nicolinelund, og jo flere råd og tips vi kan udveksle, jo bedre er det for alle. Meningen med nabomødet er også at styrke det gode naboskab, som vi fornemmer allerede godt i vej. Der er kommet en del nye grundejere til den sidste tid, så nabomødet er også en god lejlighed til at alle kan hilse på alle.
Nabomødet er en uformel sammenkomst, som vil omfatte punkter som disse:
- Der sker en masse i udstykningen lige nu. Vi giver vigtige og praktiske informationer om Nicolinelund, status på byggemodning, muligheder for brug af fælleshuset osv.
- Tv og internet i Nicolinelund.
- Mange overtager deres grunde i foråret. Vi taler om, hvordan man kan sikre en god proces – fra byggeansøgning til indflytning, samarbejdet med byggefirmaer mv.
- Vi udveksler erfaringer og udfordringer i byggeprocessen – og taler om, hvordan de kan håndteres.
- To traditioner er indstiftet i Nicolinelund, ”Den Store Æbledag” og ”Nytårskuren”. Vi fortæller om de kommende events i Nicolinelund.
- Fremtidige nabomøder – hvem, hvad og hvordan?
Særligt for dette første Nabomøde er, at Svend-Aage Drejst Hansen også har sagt ja til at deltage, og at han i sin egenskab af advokat kan hjælpe med svar på nogle af spørgsmålene.
Skriv endelig med opfordring til andre punkter til os på kontakt@nicolinelund.dk, så vil vi forsøge at få dem med på mødet. Sidste frist for at melde emner ind er søndag d. 3. april 2016.
Fremtidige nabomøder
Vi ser for os, at der løbende vil blive behov for disse uformelle møder. Flere nye familier flytter til Nicolinelund, og det vil være givtigt for os alle at få god kontakt fra dag et.
Samtidig kan der være emner, som I gerne vil drøfte, men som vi ikke når at få med på det første nabomøde. Disse emner samler vi løbende op på ved kommende nabomøder.
Nabomøder afholdes efter behov.
Skriftlig tilmelding:
Vi håber, I vil deltage i arrangementet. Har I børn med, vil der være hygge og leg for de mindre børn. Minna har lovet at hjælpe os igen. Af hensyn til praktikken skal vi bede om jeres skriftlige tilmelding.
Skriv venligst til kontakt@nicolinelund.dk, og anfør samtidig jeres navne samt antallet af børn og voksne, som deltager.
Vi byder selvfølgelig på kaffe, the, hjemmebagt æblekage og øko-æblemost.
Vi glæder os til at se jer alle.
Mange hilsner
Käte & Anker