fbpx
Mobile Menu Icon

NED PÅ JORDEN I ET GÅRDHAVEHUS

Malene og Anders er lokalkendte, og de er glade for deres spritnye gårdhavehus i Nicolines Have, Nicolinelund. De kommer fra en lejlighed på anden sal i Køge, og de besluttede sig for Nicolinelund, fordi de ville ned på jorden, uden at skulle bruge al deres fritid på at ordne have.

Malene er sekretær og Anders er tømrer med speciale i glasvægge. Sammen med deres to børn, Malthe og Alma, var de blandt de allerførste, der flyttede ind i gårdhavehusene tidligt på sommeren 2017.

”Her mens børnene er små har vi slæbt os op til anden sal i vores lejlighed inde midt i Køge. Efter vi er flyttet i gårdhavehus i Nicolines Have har vi opdaget, hvor meget nemmere det hele er, når man bor nede på jorden med små børn. Der skal ikke slides så meget med indkøb osv. op og ned ad trapper, og vi åbner bare døren, så ungerne kan løbe ud at lege,” fortæller Anders.

Malene er indfødt køgenser, og Anders kom til fra Hvidovre som 14-årig, så parret kender området omkring Nicolinelund rigtig godt.

”Vi havde jo set, at der var byggegrunde til salg, og egentlig var det en grund, vi gik efter i første omgang. Men vi blev enige om, at vi nok ikke var så meget havemennesker, at vi skulle have en stor have på 1000m2. Derfor valgte vi et af gårdhavehusene, hvor grundens areal ikke er mere end 300m2. Det passer perfekt til os.”

Anders fortæller også, at han og Malene er glade for naboskabet i Nicolinelund. Både med gårdhavefolket og med nybyggerne ude i udstykningen.

”Der er noget særligt ved Nicolinelund. Måden det hele er gjort på, er noget særligt, og det er et stort plus med det rummelige fælleshus. Stemningen her er rigtig fantastisk, folk er interesserede i hinanden og vil gerne være sammen.”

Anders og Malene bor i gårdhavehus nr. 803, og de lagde selv megen energi i at få det, som de gerne vil have det.

”Vi fik et ekstra værelse i huset, så hver af ungerne har fået deres eget værelse. I køkkenet fik vi en del ekstra elementer, og samtidig fik vi monteret lækre skydedøre for at skabe mere plads. Bryggerset lavede vi også lidt om på ved at placere væggene anderledes, og så har jeg monteret glasskydedøre på vores garderobeskabe.”

Anders og Malene er meget glade for deres nye liv midt i naturen og tæt på havet, men de er samtidig glade for, at der ikke er mere end 10 minutter ind til Køges handels- og caféliv, som de elsker.

”Vi er fast inventar på Køges cafeer. Her møder vi vores venner, og her er vi kommet siden vi var helt unge. Det er dejligt, at det stadig er inden for rækkevidde.”

Få mere at vide
Skriv eller ring til Søren Lauritsen, Nybolig. Telefon 61 20 00 23.
TILMELD NYHEDSBREV
Vær blandt de første, der får besked om åbning af nye etaper og events i Nicolinelund.
Besøg os
Tæt på naturen, havet og byen
NATURENS STØRSTE STEMME ER MED OS
Gårdhavehuse for de naturglade på 50+
Presse
"Nybyggeri med naturen som deltager"
Se indslag, hvor Nicolinelunds ejere, Käte M. Gjørup og Anker Nielsen fortæller om deres visioner for Nicolinelund.
"På Stevns bygges både for mennesker og dyr"
Ægtepar vil genskabe natur og give plads til trækfugle, sommerfugle, salamandere og oprindelige plantearter, når de udstykker marken omkring deres gård i Strøby Egede. Alma på 4 år fra Nørrebro er helt med på ideen.
I samarbejde med
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles ikke med tredjepart
Tilmeld nyhedsbrev
Vær blandt de første, der får besked om åbning af nye etaper og events i Nicolinelund.