Nytårskur
I Nicolinelund holder vi af traditioner, og vi har flere årligt tilbagevendende begivenheder, som bringer alle kvarterets naboer sammen.
Én af dem er Nicolinelunds Nytårskur; vi mødes i Fælleshuset på Stolpegaard i begyndelsen af januar. Vi skåler i bobler og øko-most, og snacker os igennem en hyggelig eftermiddag – bl.a. med masser af Nicolinelunds æblekage.
Vi gør det for at markere begyndelsen på et nyt, hyggeligt Nicoline-år, og for at minde hinanden om, at Nicolinelund ikke bare er skønne huse, naturvenlige haver og vilde fællesarealer; Nicolinelund er i den grad også fællesskabet mellem naboerne.