En æblelund
De mange grønne fællesarealer i Nicolinelund beplantes med æbletræer, og hver villaejer tilbydes tre æbletræer til sin have ved indflytning.
På den måde vil Nicolinelund udvikle sig til en stor æblelund, hvor mennesker i alle aldre bor i pagt med naturen blandt blomstrende æbletræer.
Villakvarterets store fælleshus giver mulighed for samvær og hygge blandt villakvarterets beboere, og ved høsttid danner fælleshuset rammen for Den Store Æbledag, hvor man sammen kan bearbejde frugterne til most, cider, mjød, chutney og andre fortræffelige æbleprodukter.