Prisvindende landskabsarkitekt
Nicolinelund er blevet til i et tæt samarbejde mellem udstykkerparret Käte Magdalene Gjørup og Anker Nielsen samt den prisvindende og meget erfarne landskabsarkitekt Charlotte Skibsted, der blandt meget andet har arbejdet som rådgiver for Vejdirektoratet i mere end 10 år omkring udformning af æstetiske og trafiksikre vej- og stiløsninger.
Charlotte har udviklet landskaber, haver, boligområder og udstykninger i en menneskealder, og har i den forbindelse modtaget Arkitekturprisen i både Odense, Ishøj, Horsens, Ølstykke og Hvidovre kommuner. Derudover har Charlotte modtaget hæder i form af ID-prisen, Malmøs Byrådspris, Brolæggerprisen samt ikke mindst Københavns Kommunes Kulturfondpris.
For nærværende er Charlotte med i to store vinderprojekter – begge finansieret af A.P Møller Fonden:
- Fæstningsbyen Fredericia – for Fredericia Kommune, støttet med 50 mio. kr. af AP Møller Fonden.
- De 5 Hald – i Viborg Kommune – med Foreningen ”De fem Hald’er”, Kulturstyrelsen, Viborg Kommune og Naturstyrelsen, støttet med 37 mio. kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.
Vi i Nicolinelund føler os beærede over at komme i så kompetent et selskab.