Ledige byggegrunde
Byggegrundene i Marens Minde er udsolgt.
Byggemodningen kører på skinner og flere af de nye grundejere er godt i gang med at opføre deres drømmehuse. Næste skridt for dem bliver at anlægge haver efter naturvenlige principper og invitere naturen inden for.
Ny landsby på vej – tæt på havet og med flere skønne udsigtsgrunde
Vi åbner snart for reservation af naturskønne byggegrunde i Nicolinelunds næste landsby. Den får navnet Christians Vang. Christian Stolpe var sognefoged og boede på gården midt i Nicolinelund fra 1903. Christian var gift med Maren, og deres kærlighed bliver nu for evigt beseglet med de to nye landsbyer lige ved siden af hinanden.
Christians Vang anlægges efter præcis de samme, naturvenlige principper som Marens Minde. Der bliver adgang til den store, biodiverse eng, og til gadekæret med en dejlig fælled at samles på til nabohygge.
De nye byggegrunde kommer til at ligge så tæt på vandet, at du kan mærke duften af hav. Flere af grundene bliver udsigtsgrunde. Også Christians Vangs naboer får adgang til det charmerende fælleshus Stolpegaard, hvor både Maren og Christian engang har boet.
Tilmeld dig Nicolinelunds nyhedsbrev, så er du blandt de første, der får nyheden om, at grundsalget i Christians Vang begynder.
Nye, klassiske dobbelthuse på vej i Marens Minde
Vi har 12 arkitekttegnede dobbelthuse på vej bygget som gårdhavehuse i klassisk byggestil. Husene hedder Marens Gårdhaver. Se og læs mere om dobbelthusene.