fbpx
Mobile Menu Icon

Skønne gårdhavehuse til salg

HØR MERE HOS SØREN FRA DANBOLIG I KØGE
6120 0023

Visualiseringer og tegninger er vejledende – ændringer forbeholdes.

12 SKØNNE GÅRDHAVEHUSE PÅ HVER 120 M2
FORDELT PÅ SEKS ARKITEKTTEGNEDE DOBBELTHUSE

I naturskønne Marens Minde opføres nu 12 arkitekttegnede gårdhavehuse med smukke klassiske detaljer, og alle med dejlige, små, naturvenlige haver. Her bor du godt – tæt på naturen, havet og dyrelivet.

Til de modne og den lille familie

Gårdhavehusene opføres som seks dobbelthuse i ét plan og er som skabt til de modne og den lille familie, der er have- og naturinteresserede, og som har lyst til at gøre en forskel for vores natur.

Med et veldisponeret boligareal på godt 120 m2 med åbent køkken, stor sydvendt stue, to skønne værelser, bryggers, badeværelse og gæstetoilet, samt med små forhaver med morgensol og en dejlige sydvendte haver, er Marens Gårdhaver ideelle for jer, der gerne vil bo godt, og som ønsker en lille, naturvenlig have. Med højt til loftet, store vinduespartier og sydvendte facader er der masser af lysindfald.

Mulighed for tilpasning af planløsning

I får mulighed for en lang række spændende tilvalg, som gør, at I kan tilpasse huset efter jeres behov og ønsker – både i forhold til køkkenindretning, ekstra værelse og udstyr.

Gårdhavehusenes haver anlægges efter naturvenlige principper, så de gavner biodiversiteten og giver plads til dyrelivet med blomstrende, artsrige plæner, hjemmehørende træer og buske – det hele omgivet af smukke, grønne bøgehække.

Hvert hus har et mindre redskabsskur, adgang til fælles P-plads forberedt til el-ladestandere, samt fælles affaldsordning og fælles redskabsskur.

Naturvenlige løsninger og strandhave tæt på

Helt tæt på har I den store eng, Marens Gadekær og Havstien – en natursti direkte til ned Nicolines Strandhave, hvor I kan bade, sejle med havkajak og slikke solskin. I gåafstand ligger også Fælleshuset Stolpegaard, som indrettes i gårdens længer med et charmerende gårdmiljø omkring.

Godt fællesskab

I Marens Gårdhaver bliver I en del af et nært fællesskab med gode, hjælpsomme og hensynsfulde naboer, der som jer gerne vil gøre en forskel for vores pressede natur. Sammen nyder vi et godt sammenhold omkring naturdagsordenen på tværs af børn, unge og voksne. Vi er det gode eksempel på et skønt, frodigt og artsrigt boligområde, hvor vi bidrager til at gøre en forskel for klimaet og styrker biodiversiteten i både vores egne haver og i vores fælles naturarealer. Samarbejdet med vores naturpartnere er både sjovt og inspirerende og her får vi hjælp og gode råd.

På tværs af generationerne er vi sammen om at pleje de fælles naturarealer. Vi svinger leen, vi arbejder for at gavne dyrelivet, og vi har naturdage med bioblitz for landsbyens unger. Her bliver både børn, unge og voksne kloge på naturen, og sammen nyder vi nærværet, roen og den særlige magi, naturen giver os. På vores naturdage med børneaktiviteter lærer vi mere om dyrelivet, hygger med bål og snobrød, bygger fuglehuse og andet godt for dyrelivet.

Naturen for bordenden

Vi dyrker de naturvenlige haver, holder haveworkshops, inspirerer hinanden med foredrag om natur og biodiversitet, og vi holder åbne haver en gang imellem. Vi fejrer årets æblehøst og holder Sankt Hans i Strandhaven. Vi vinterbader og har megen anden hyggeligt samvær. Vi er fælles om delebil og -redskaber, har fælles arbejdsdage, hvor både store og små deltager og meget mere, der gør vores hverdag nemmere og rigere på gode oplevelser.

BO I PAGT MED NATUREN - TÆT PÅ HAVET
De første fire gårdhavehuse er til salg nu
Boligareal på godt 120 m2
Grunde fra ca. 360 til ca. 500 m2 (forbehold for justeringer)
Åbent køkken-alrum, stor sydvendt stue, to skønne værelser, bryggers, badeværelse og gæstetoilet
Højloftede rum, store flotte vinduespartier og sydvendte facader med masser af lysindfald
Lille forhave med morgensol og dejlig sydvendt have med stor terrasse
Eget redskabsskur
Bæredygtig energiforsyning: varmepumpe og mulighed for solpaneler
Naturvenlige haver med træer, buske og blomstrende plæner
Fælles p-plads, forberedt til el-ladestander
Fælles affaldsrum, fælles redskabsskur og mulighed for delebilsordning
Charmerende fælleshus, flot strandhave, unikke fælles naturarealer
Marens Minde ligger lige ud til den 40.000 m2 biodiverse eng med gadekær, vandhuller og flere forskellige naturtyper med hjemmehørende arter.
Naturen for bordenden

Naturen har siddet for bordenden under hele planlægningen af Nicolinelunds fire nye landsbyer. Marens Minde er den første, herefter følger tre andre.

Ambitionen er at gennemføre en grundig forandring af landskabet. Vi omlægger konventionelt dyrket landbrugsjord til oprindelig stevnsk natur med mange forskellige biotoper. Vi er bl.a. inspireret af den stevnske naturarv – klinterne langs kysten og Tryggevælde Ådal.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles ikke med tredjepart
Tilmeld nyhedsbrev
Vær blandt de første, der får besked om åbning af nye etaper og events i Nicolinelund.