NATURENS STØRSTE STEMME ER MED I NICOLINELUND
Nicolinelund har indgået et unikt partnerskab med Danmarks Naturfredningsforening om den videre udvikling af Nicolinelund. Partnerskabet skal styrke biodiversiteten i området og sikre gode levesteder for insekter, fugle og mange andre dyr.
“Jeg er både imponeret og meget begejstret”
Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening
Læs og lyt til hele talen her
Vi markerede partnerskabet en skøn efterårsdag med et festligt arrangement i Nicolinelund. DNs præsident, Maria Reumert Gjerding, plantede et evighedstræ (en hjemmehørende stilkeg), som Käte M. Gjørup og Anker Nielsen fra Nicolinelund havde besluttet at opkalde efter præsidenten. Således vil ‘Marias Eg’ stå midt i Nicolinelund i flere hundrede år som et smukt symbol på samarbejdet mellem DN og Nicolinelund.
Her i Nicolinelund er vi så taknemmelige for Marias og naturfredningsforeningens anerkendelse af vores naturvenlige planer for udvidelsen, og vi skylder en stor tak til alle jer andre, der var med på dagen, og som til daglig støtter op om Nicolinelunds dagsorden.